Felicias fortælling (2006)

Felicia var verdens heldigste kvinde. Hun vidste det bare ikke selv. Felicia fik nemlig chancen for selv at bestemme hvem hun ville være. Det er ikke enhver beskåret at få den slags chancer.

En helt almindelig dag sad Felicia og læste avis. Hun læste altid rubrikkerne under Personlige, selvom hun ikke kendte de efterlyste personer. Men på denne dag var der pludselig en besked til hende:

”Friedrich Fander Sølvsteen var opdagelsesrejsende i landet Môt. Men nu er han faret vild, og kan ikke finde hjem. Eventuelle pårørende bedes henvende sig hos fortællemester Mogens Skygge”.

Felicia læste sætningen tre gange, inden hun var sikker på, at hun havde set rigtigt. Friedrich Fander Sølvsteen var hendes fars navn. Navnet var det eneste af hendes glemte barndom hun havde tilbage, og det var hendes hemmelige trylleformular, hendes beskyttelsesremse.

Der var også en adresse. I bibliotekstårnet venter fortællemester Mogens Skygge. Han vil give Felicia en lille gylden nøgle, der giver adgang til Landet Môt.

Felicias Fortælling handler om en kvindes forunderlige rejse gennem et magisk rige, hvor fortid og fremtid mødes. Scenariet har kun en enkelt hovedperson, men til gengæld en forfærdelig masse bipersoner. Du skal være indstillet på, at der er forberedelse til scenariet.

For en spilleder, en hovedperson og 1-3 hjælpespilledere

Download scenariet (PDF, 3 MB)

Forside | Introduktion | Bag om projektet | Om scenarierne

Dyst | Salvation | Kreativ Klasse | Slavehandleren fra Ascalon | Vasen | Kongemord | Felicias fortælling | Tvivl | Gxxx Rxxx